Den ultimative guide til New Zealands vestkyst

2024 Forfatter: Cyrus Reynolds | [email protected]. Sidst ændret: 2024-02-07 12:43

Når newzealændere omtaler vestkysten, mener de sydøens vestkyst, et tyndt befolket område, der spænder fra Mount Aspiring National Park og Haast i syd til Karamea og Kahurangi National Park i Norden. Området er berømt for sine barske strande, en regnskov, der møder havet, bjergudsigter, dramatiske kløfter, små byer med guldminehistorie, gletsjere og meget få mennesker (bortset fra turister i autocampere).

Selvom vestkysten naturligvis er kystnær, omfatter den bredere region også nogle indre og bjergrige områder. De vigtigste byer langs kysten er Westport (befolkning 4.660), Greymouth (8.160) og Hokitika (2.967), med andre bemærkelsesværdige bosættelser ved Karamea (375), Franz Josef (450) og Haast (250)). New Zealand er hjemsted for 13 nationalparker i alt, hvoraf 10 er på Sydøen, og syv af dem ligger inden for eller grænser op til vestkysten: Kahurangi, Nelson Lakes, Paparoa, Arthur's Pass, Westland Tai Poutini, Aoraki Mt. Cook, og Mt. Aspiring National Parks. Den ene vej, State Highway 6 (SH6), løber langs vestkystens længde og løber faktisk langs kysten det meste af vejen mellem Karamea i nord og Hokitika isyd.

På grund af dens afsides beliggenhed og afstandene mellem interessante steder på vestkysten, kræver en tur her lidt planlægning og en solid uge eller to. Her er alt, hvad du behøver at vide om at rejse til vestkysten.

Hvor skal man hen, og hvad skal man se

Vestkysten handler om natur. Der er mange stier i bjergene og skovene at udforske, hvis du er til vandreture og mountainbike. Men du behøver ikke at være utrolig fit for at nyde denne region, da der også er mange tilgængelige sightseeing-steder.

• Karamea and the Heaphy Track: Karamea er den nordligste bebyggelse på vestkysten og er start- eller slutpunktet for den populære Heaphy Track 4-5 dages vandring. Denne passerer gennem Kahurangi National Park og ender ved Golden Bay. Selv om Karamea er lille, har de nogle fremragende attraktioner, såsom hulerne og buerne ved Oparara-reservatet og den mærkeligt farvede Karamea-flod, en farve, der ofte omtales som "whisky."
• White-water rafting i Murchison: Selvom den lille by Murchison ligger lige over grænsen i Tasman District i stedet for selve vestkysten, er det en god base for hvid- vand rafting eventyr rundt om vestkysten. Det er beliggende ved sammenløbet af floderne Buller og Matakitaki, og floderne Gowan, Mangles, Matiri, Glenroy og Maruia er i nærheden. Der er mange muligheder for en række oplevelsesniveauer og -længder, fra halvdagsture til flerdagesture.
• Maruia Springs: Beliggende lige på Lewis Pass's vestlige side, de naturlige varme kilderved Maruia Springs er et praktisk sted at stoppe, hvis du kommer fra Hanmer Springs i øst. Beliggende ved siden af Maruia-floden og omgivet af skovklædte bjerge tilbyder Maruia Springs-komplekset udendørs pools, private indendørs pools, saunaer og indkvartering.
• Punakaiki Pancake Rocks: De passende navngivne Pancake Rocks ved Punakaiki blev dannet for omkring 30 millioner år siden af stumper af døde havdyr og planter på havbunden. Tryk komprimerede dem og dannede de pandekagelignende lag, der er synlige i dag, og seismisk aktivitet flyttede til sidst klipperne ud af havet. Højvande blæsehuller og bølgebassiner er også sjove.
• Paparoa Track. Ligesom Heaphy Track i den nordlige Kahurangi National Park er Paparoa Track klassificeret som en af New Zealand Department of Conservation's 'Great Walks'. Den tre-dages vandretur (eller to-dages mountainbike-tur) gennem Paparoa Range i Paparoa National Park krydser alpine landskaber og kalkstenslandskaber, regnskove, floder og kløfter. Det er klassificeret som en mellemvandring.
• Hokitika Gorge: 20 miles inde i landet fra byen Hokitika er Hokitika Gorge et absolut must-besøg destination. En kort gåtur fra parkeringspladsen fører til en svingbro over Hokitika-flodens livlige turkise vand, der løber gennem den klippefyldte Hokitika-kløft. Vandets farve skyldes, at floden kommer fra gletsjere højt oppe i bjergene og indeholder formalede stenpartikler, der ser blå ud, når de er suspenderet i vand.
• Guldfeberens historie: Guld blev fundet på vestkysten imidten af 1860'erne, hvilket førte til en guldfeber og europæisk ekspansion i området. Besøgende til kysten kan lære om denne historie på en række interessante steder, såsom Shantytown Heritage Park (mellem Greymouth og Hokitika), Ross Information Centre i Hokitika eller søge efter guld i Goldsborough eller Ross.
• Franz Josef- og Fox-gletsjerne: Mod den sydlige del af vestkystregionen ligger Fox- og Franz Josef-gletsjerne, der starter højt i de sydlige alper-bjerge og næsten når havet. Gletscherne kan ses på afstand eller tæt på via guidede vandreture og naturskønne heli-ture. Den lille landsby Franz Josef er en ideel base for at udforske gletsjerne, og der er også en termisk varm pool der.
• Haast Pass: Den sydlige indgang eller udgang til West Coast-regionen, Haast Pass forbinder kysten med bjergene og sletterne i Central Otago og byerne Queenstown og Wanaka. Køreturen gennem passet kan være ret udfordrende, især hvis der er is på vejen, så tag dig god tid. Det vil du alligevel, da der er en spektakulær udsigt over bjergene og slugten/floden at nyde. Byen Haast er et godt udgangspunkt for at udforske den sydlige ende af vestkysten.

Hvor skal man bo

Mange rejsende til vestkysten kører autocampere og opholder sig enten på servicerede campingpladser eller, hvis deres køretøj opfylder sanitære krav, på udpegede "frihedscamping"-steder. Der er mange private og DOC-drevne campingpladser i vestkystregionen, hvor sidstnævnte er særligt gode til at bo langt fra byer eller bygder.

Selv om der ikke er ret mange større byer på vestkysten, tilbyder de større byer Westport, Greymouth og Hokitika et bredere udvalg af overnatningsmuligheder. Selv på mindre steder som Karamea og Punakaiki kan du finde ferieparker eller moteller med anstændig ikke-camping indkvartering. Mere eksklusiv indkvartering kan findes spredt rundt på stedet, især ved Franz Josef og Maruia.

Hvad skal man spise og drikke

Vestkystens mad skiller sig generelt ikke ud som værende meget anderledes end andre steder i New Zealand. Der er dog et par iøjnefaldende madbegivenheder, der tiltrækker folk til vestkysten: Hokitika Wildfoods Festival i marts og fiskesæsonen for whitebait mellem august/september og november.

Hokitika Wildfoods Festival, der afholdes i marts hvert år i over 30 år, tiltrækker tusindvis af mennesker fra hele New Zealand til den lille vestkystby. Dette er dog ikke en almindelig madfestival; som navnet antyder, er maden her lidt "vild". Besøgende kan prøve ting, der norm alt ikke kan findes på New Zealands menuer, såsom jordarbejder, possums og huhu-grubs. Men bare rolig, der er også mange "normale" fødevarer at mætte på, såsom de newzealandske fiske- og skaldyrsdelikatesser som paua (abalone), pipis og kammuslinger.

En speciel vestkyst-delikatesse er whitebait, den umodne fisk fra fem beslægtede fiskearter. De kunne engang findes i hele New Zealand, men flodforurening forårsaget af landbrug har ført til et fald i deres befolkning næsten over alt undtagen vestkysten. Fiskene svømmer opstrøms fra havet om foråret, og hvidbaitfiskere (hvide bajere) sætter finmaskede net op for at samle dem. De spises sædvanligvis stegt i en dej som fritter.

Sådan kommer du derhen og rundt

Mange rejsende tager deres egen (eller lejede) bil eller autocamper, hvilket er den mest bekvemme måde at komme rundt på vestkysten. Alternativt kører InterCity-busser State Highway 6 til/fra byer uden for området såsom Queenstown, Wanaka og Nelson. Der er små lufthavne i Westport, Greymouth og Hokitika, men fly til andre dele af New Zealand er få og dyre, da dette ikke er en større rute.

Hvis du kører (eller tager bussen), skal du holde dig opdateret om vejforholdene på og til kysten. Alle adgangsveje (fra nord fra Nelson, øst fra Christchurch eller Hanmer Springs og syd fra Queenstown/Wanaka) passerer gennem bjergrigt terræn, der kan få snefald selv uden for vinteren. Vestkysten er også udsat for oversvømmelser, og da der kun er én vej gennem regionen, kan oversvømmelser nemt forstyrre rejseplanerne.

When to go

Vestkysten er generelt berygtet for sin høje nedbør på alle tider af året, så vær forberedt med vådt vejr. Mens nogle attraktioner på kysten kan besøges hele året rundt, er det bedre at undgå at rejse til vestkysten om vinteren. Adgangsvejene kan være spærrede eller meget udfordrende at navigere. Det sene forår (november), sommeren (december-februar) eller det tidlige efterår (marts og april) er bedre tidspunkter at besøge.